Kantareller med rodfrugtsmos og bacon

Kantareller med rodfrugtsmos og bacon

Jeg prøvede for noget tid siden en ret med kantareller og en rodfrugtsmos, dette er mit eget forsøg på at lave retten.

Den minder lidt om brændende kærlighed.

Ingredienser

  • 150g kantareller (30g tørrede) – 32kcal
  • 1 Skalotteløg – 25kcal
  • 150g blomkål – 37kcal
  • 150g knoldselleri – 53kcal
  • 150g gulerod – 54kcal
  • 150g jordskokker – 98kcal
  • 1 fed hvidløg
  • 150g bacon i tern – 356kcal. (Brug evt. 120g serrano skinke i stedet – 240kcal)
  • Krydderier: Timian, salt, peber og rosmarin)

I alt: 655 kcal. (539kcal, hvis serrano skinke i stedet for bacon)

Fremgangsmåde

  • Kog blomkål, knoldselleri, gulerod og jordskokker bløde i lidt vand med en halv grønsagsbouillonterning.
  • Tag dem op af vandet og blend dem med rå skalotteløg og lidt af vandet til det får kartoffelmos lignende konsistens. Smag til med krydderierne (gem lidt timian til kantarellerne).
  • Skær kantarellerne i tynde skiver. (Hvis du bruger tørrede kantareller, så pres hvidløget i vandet, når de ligger i blød).
  • Steg baconen på en varm pande.
  • Svits kantarellerne sammen med baconen, presset hvidløg og timian.
  • Kom rodfrugtsmosen på en tallerken og læg bacon/kantarel blandingen oven på.

Kom evt. 10g olivenolie i mosen, det koster 90kcal men giver en rigtig god smag og hjælper på konsistensen.

Flere lækre opskrifter

Dette er blot en af mange opskrifter på Mad forandrer